Julerosen er en flot blomst med masser af grønne blade. Den mest kendte er den hvide – med de flotteste hvide blomster – men den findes i flere farver og nuancer. Julerosen hører til ranunkel-familien og som navnet ellers skulle indikerer, har den intet med roser som sådan at gøre.
Juleroserne blomster med de flotteste blomster om vinteren – på den tid, hvor der ikke er så andet der blomstre. Julerosen blomstrer fra december til april måned. Hvornår julerosen blomstre, vil afhænge af vejret. Den hvide julerose blomster først i haven, efterfulgt af den røde art.
Juleroserne har haft mange navne og der findes flere arter i hvide, røde og grønne udgaver. Den hvide og mest almindelige er Helleborus niger. Den røde – men også meget flotte Helleborus abchasicus. Som i øvrigt også kaldes for Påskeklokke – måske fordi den blomstrer senere end den hvide, som er den først blomstrende. Den røde julerose blomster således på sit højeste i marts og april måned – altså omkring påsketid. Der findes også en grøn udgave – som ofte kaldes for stinkende nyser, mens den latinske betegnelse er Helleborus foetidus.
Når blomsterne er afblomstrede i foråret – for planten nye blade. Lad den stå indtil den visner – så den kan samle energi og kraft til næste års blomster. Fjern kun de brune blade. Giv den eventuelt lidt kalk – da juleroser kræver kalkholdig jord.
Køb juleroserne på planteskolen og plant dem i din have. Plant dine juleroser et sted, hvor de kan få sol – men de kan også tåle nogen skygge. De kan godt lide en kalkrig jord, fugtig jord, men kan ikke lide at stå i for vandig jord. Rødderne kan ikke tåle dette.
Juleroserne vokser vildt i bjergene i alperne i Østrig, Schweiz, Frankrig mv. og balkanlande som for eksempel Kroatien. Her stå de ofte i yderkanten af skovområder.
Men du kan også selv formere dine juleroser. Du kan enten dele eller formere ved såning (frø). Hvis du har en sort, som du er meget glad for og du ønsker flere af – kan du delen blokken af juleroser. Men da juleroser ofte får svamp – især den hvide, og særligt, hvis de står for vandigt – vil du give svampen videre. Svamp hos juleroser ses ved, at de får brune blade. Hvis du gerne vil undgå dette, kan du formere via frø.
Hvis du vælger at dele din juleroser – kan du dele dem om foråret, når de er afblomstret. Du graver klumpen op og deler i flere bidder. Det skal gøres forsigtigt med dine hænder – og husk handsker – så der ikke kommer sår på rødderne, hvor svampen kan tage fat. Sæt de delte juleroser enten på det sted, du gerne vil have dem i din have, eller hvis du har lidt mere tålmodighed, så sæt dem i mindre potter med havejord, tilsat grus eller sand, kompost og kalk. Sidst på sommeren kan du så plante de mindre planter ud i haven.
Hvis du ønsker at lave helt nye juleroser helt ”fra bunden” kan du så juleroserne. Du tager frøene fra juleroserne, som sidder i kapsler på julerosen, et stykke tid efter afblomstring. Frøene skal gerne være modne – så du skal tage frøene ud af kapslerne lige inden de åbner sig og inden de falder ud.
Så frøene i havejord, blandet med sand og kalk og dæk dem til med lidt sand. Det er dog en langsommelig proces og først efter ca. et år kan du sætte de små planter i mindre potter.
Hvis man har lyst til flere udfordringer kan du også lave krydsninger. Dette gøres ved at tage pollen fra juleroserne – brug en lille pensel eller vatpind.
Der findes mange arter af juleroser – og de krydser meget ofte med hinanden – hvilket giver sjove men også flotte juleroser. Det er insekter der bestøver juleroserne, hvilket også bevirker, at det er en god idé at sætte dem et sted, hvor solen kan skinne – så de bliver tiltrukket af insekterne.
Til kommercielt brug bliver der lavet krydsninger af de forskellige arter.
Planterne formerer sig også ved at sætte små kimplanter – så derfor lug lidt forsigtigt omkring juleroserne.
Som det fremgår af navnet kan du købe julerosen i blomsterforretninger omkring juletid, og det er også en blomst, som vi ofte forbinder med jul. Det er en meget god værtindegave, at give en julerose. Først kan den stå inde, for så efterfølgende at blive plantet i haven – og dér give juleroser hvert eneste år.
Juleroser tager sig meget flot ud i vaser. Klip en stor bid, af én af dine juleroser – og sæt i en vase. Giv dem eventuelt som en gave – eller værtindegave. Mange juleroser af samme slags – er meget flot i vase.
Tidligere er roden på julerosen blevet anvendt til dyre-medicinsk brug for eksempel i forbindelse med mund- og klovsyge og øvrige lungesygdomme blandt dyr og bekæmpelse af skadedyr. I planten findes stoffet helleborin – som er giftigt. Så brug handsker, når du skal flytte eller formere dine juleroser.
Havens Dag Hvert år den 2. weekend i september afholdes der ”Havens Dag” – netop her, hvor det bedste plantetidspunkter på året begynder. Konceptet Havens dag er blevet ...
On 12. september 2015 / By Runa KildetoftVelkommen til Kildetoftblomster.dk. Du befinder dig lige nu i kategorierne, hvor jeg blandt andet poster indlæg om årstidernes blomster, danske blomster, eksotiske blomster, haveblomster, blomster til højtider med ...
On 10. maj 2015 / By Runa KildetoftKære læser
Velkommen til min hjemmeside – den handler om blomster. Jeg vil på hjemmesiden give dig inspiration til blomster i din have, i krukker på terrassen, eller på altanen – ja praktisk talt, alle steder, hvor du kan dyrke blomster. Jeg vil forsøge at give dig viden og inspiration, lyst til at prøve nyt og håber på at kunne opfylde dit behov, uanset om du er nybegynder eller den mere erfarne blomsterdyrker. Jeg elsker blomster. Jeg får inspiration fra rejser og udflugter til at finde på nye muligheder med blomsterne og så elsker jeg, hvis blomsterne bruges som nytte til f.eks. dufte, olie eller som krydderi. Jeg vil give eksempler herpå – ligesom du vil kunne læse, hvordan du kan dyrke, formere og passe dine blomster indenfor mange arter og typer. Jeg vil lægge billeder på, så du kan se hvordan de ser ud og også blot med det formål, at nyde de flotte blomster. God fornøjelse og endnu en gang velkommen til Kildetoftblomster.dk.