Køb Dalia som forudbestilling her
Dahlia eller georginer, som den også kaldes (og som ér det samme), er en af havens smukke blomster og passer perfekt i dit blomsterbed eller krukke. Det er faktisk en af største favoritter i danske have og en blomst der har hørt hjemme her i flere århundreder, men som oprindeligt stammer fra Mexico og Guatemala. Trods dette trives de fint under de danske himmelstrøg.
Dahliablomsterne findes i utroligt mange (over flere hundrede) og meget flotte farver i kombination de spændende former. Dahlia er også meget velegnede til buketter.
Se de mange flotte Dahlia her og se de mange nye Dahlia for sæsonen 2023 her
Pasning og placering
Dahlia blomster flot gennem sommeren og kan både plantes direkte i bedet og i krukke (og nemt når de ska tages op igen). Dahlia i krukker vil være rigtig flotte f.eks. på din terrasse, ved indgangen til haven eller foran hovedindgangen eller sågar på din altan.
Dahlia/georginer kan godt lide at stå sollys og derfor er det en fordel, at have dem i krukker så du kan flytte rundt på dem. Vælg en stor krukke, da deres rødder kræver en del plads.
Dahlia i haven skal stå på et solfuldt sted – ikke under et træ med skygge. Kan godt lide at stå et sted, hvor der er tilstrækkeligt med vand i jorden. Plant dem derfor ikke tæt på din hæk. Høje sorter kan kræve lidt opbinding.
Dahlia kan ikke tåle frost, da det ikke er en oprindelig plante her i Danmark. Knoldene skal graves op, når frosten tager i planten. Efter opgravning skæres de ned til 10 cm. Ryst/vask jorden af dem og når de er tørre pakkes de ind og stilles et tørt og frostfrit sted indtil næste forår. Nogle bruger en kummefryser, som der ikke er strøm til.
Plant knoldene i det tidlige forår. Her kan du lægge en fiberdug over, hvis der skulle komme uventet frost. – lige så sidst på året. De kan godt lide at få lidt gødning i løbet af sommeren.
Sådan lægges Dahlia- og georgineknolde
Du kan vælge enten at så dine dahlia eller lægge dem som knolde.
Du kan så Dahlia fra marts måned i potter med så- og priklemuld. Frøene spirer ved ca. 18 grader i løbet af en 8 dages tid. I løbet af sommeren vil planten blive til en blomst, der efterfølgende danner knolde, som kan gemmes og genplantes næste år.
Hvis du planter knolde, som har været opbevaret frostfrit om vinteren, er det en god idé at forspire dine Dahlia knolde. Dette giver knoldene optimale betingelser for at komme i gang. Du kan starte med forspiring i april måned. Her kan de lægges i potter med spagnum og sættes i drivhuset. Jorden skal holdes fugtig. I maj måned kan de sættes ud i bedet/krukker. Du kan også plante dine Dahlia knolde uden forspiring i maj, hvor du lægger knoldene direkte i jorden. Uanset om der er anvendt forspiring skal knoldene lægges ca. 5 cm under jordoverfladen. Der skal være konstant rigeligt med vand og næring i jorden omkring knoldene.
No Comments